ManuVision-behandling går ud på at møde og afspænde forskellige områder af kroppen, at løsne op og lade energien flyde. Du skal gerne gå herfra med en større lethed i krop og sind og en større appetit på de opgaver og oplevelser der venter dig derude.
Vi starter med en kort snak, hvor du fortæller mig hvordan du har det og hvad du tænker jeg kan hjælpe dig med. Derefter klæder du dig af (du beholder trusserne på) og lægger dig på briksen under et tæppe.
Din vejrtrækning er vigtig, så du bliver opfordret til at trække vejret ned i maven; det er din del. Book en tid
Jeg mærker din krop efter, løsner og afspænder de låste områder ved hjælp af forskellige massageteknikker samt tryk på zone- og akupressurpunkter. - Når et område er løsnet sørger jeg for at pulsere kroppen så der kommer flow. Under behandlingen vil der ofte dukke følelser og stemninger op, det er helt naturligt, hører til og er en del af forløsningen.
Jeg kommer omkring hele kroppen i en behandling, for en spænding kan ikke forstås og behandles isoleret.
Efter behandlingen ligger du nogle minutter under tæppet og mærker kroppen og hvordan den har det nu. Ud over en bedre bevægelighed og dybere vejrtrækning oplever de fleste et stort velvære og en god fornemmelse af liv i kroppen.
Vi runder af med en kort snak. Book en tid